Service menu

Forbrugerrådet Tænk Dokumentation

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Undersøgelse om unges køb af uplanlagte usunde varer

Hvor ofte fristes unge til at købe usunde varer som chips, kage og slik, når de køber ind? Hvor ofte fortryder de købene? Få svar i denne undersøgelse.
28. November 2018

Unge fristes oftere i supermarkedet

Omkring hver tredje ung købte usunde varer, som ikke var planlagt, sidst de handlede. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Forbrugerrådet Tænk i sommeren 2018.

I undersøgelsen har Forbrugerrådet Tænk spurgt 505 unge i alderen 17-25 år og 808 voksne på over 26 år om deres køb af uplanlagte usunde varer i supermarkedet samt deres oplevelse af mersalg.

Undersøgelsen giver blandt andet svar på, hvor ofte både unge og voksne falder for fristelser i supermarkedet og køber uplanlagte usunde varer. Respondenterne svarer på, hvor ofte de fortryder disse køb og grunden til, at de fortryder dem. Derudover fortæller undersøgelsen, hvor ofte unge og voksne oplever forsøg på mersalg i for eksempel kiosker, på caféer og fastfoodrestauranter, og om mersalg får dem til at købe mere.

Undersøgelsen er en del af Forbrugerrådet Tænks projekt Tyg på det, hvis formål er at inspirere og motivere unge til at træffe gode, oplyste valg i supermarkedet, så de kan få god mad uden at bruge for mange penge.