Service menu

Forbrugerrådet Tænk Dokumentation

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Brev til ministeren for fødevarer vedr. betegnelsen af vegetariske og veganske produkter

16. August 2019

Til minister for fødevarer Mogens Jensen

Stort tillykke med de nye ministerposter bl.a. for fødevarer. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde.

Antallet af danskere, der af en eller flere årsager ønsker at spise vegetarisk og/eller vegansk, er stigende. Ifølge Coop Analyse lever 2,4 % af befolkningen (ca. 140.000 danskere) vegetarisk, heraf en del vegansk, og yderligere 9,6 % af befolkningen (ca. 540.000 danskere) spiser overvejende vegetarisk. Denne udvikling, forventer vi, vil fortsætte. I takt med denne udvikling er udbuddet af fødevarer, der er mærket med egnethed for vegetarer og veganere, steget tilsvarende.

I 2011 fik vi Forordningen om fødevareinformation til forbrugere. Denne forordning fastlægger bl.a., at frivillig fødevareinformation ikke må være vildledende. Samme forordning fastlægger, at der skal vedtages gennemførelsesbestemmelser for frivillig fødevareinformation om oplysninger om fødevarers egnethed for vegetarer og veganere. Vi opfordrer til, at der fra dansk side presses på for, at Kommissionen opprioriterer dette arbejde. Vi ønsker, det er klart – og ens - i alle EU-lande, hvilke fødevarer der kan betegnes henholdsvis vegetarisk og vegansk.

Vi bemærker også, at et stigende antal produkter mærkes med betegnelser som ”kylling”, ”fisk”, ”æg” m.v., selv om produkterne ikke indeholder – men måske ligner –”kylling”, ”fisk”, ”æg” m.v. Efter vores opfattelse er dette vildledende, da betegnelserne henviser til oprindelse fra dyr. Dette er veldefineret i lovgivningen. På trods heraf ser vi en tendens til, at det opfattes som i orden, når produkterne blot samtidig forsynes med betegnelsen vegansk eller vegetarisk.

Andre produkter som ”pølse”, ”fars” og ”burger” kan derimod, efter vores opfattelse, mærkes med betegnelserne vegetarisk og vegansk, hvis det er tilfældet, så længe det i varebetegnelsen er tydeligt, at der er tale om et plantebaseret produkt, f.eks. ”plantefars”. I disse tilfælde har ordene en mere funktionel betydning snarere end at være en meget specifik produktbetegnelse. Alligevel kunne vi i april 2019 læse, at ifølge EU's Landbrugsudvalg må bl.a. pølser lavet på planter ikke hedde pølser. Der er altså stor uklarhed om, hvilke betegnelser der kan anvendes uden at vildlede forbrugerne. Ifølge den ovenfor nævnte forordning, kan en varebetegnelse være fastlagt ved sædvane. Vi vil opfordre til, at Danmark arbejder for retningslinjer med bred opbakning fra relevante aktører på dette område, så de nu anvendte, vildledende, betegnelser ikke ender med at blive sædvane.

Vi uddyber gerne vores synspunkter om emnet ved et særskilt møde.

De bedste hilsener

John Wagner, adm. direktør, De Samvirkende Købmænd

Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk