Service menu

Forbrugerrådet Tænk Dokumentation

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Høringssvar om ny overfladebehandling af titaniumdioxid

17. Juni 2019

Til Miljø- og Fødevareministeriet

Forbrugerrådet Tænk har følgende kommentar til høringen i EU-miljøspecialudvalget vedr. ny overfladebehandling af titaniumdioxid (kosmetikforordningen).

I rammenotatet står der (min fremhævelse):

”VKF har i sin seneste udtalelse konkluderet, at de tre kombinationer af overfladebehandlinger af titaniumdioxid er sikre at anvende i kosmetiske produkter. Dog må disse former ikke finde anvendelse i produkter, der kan medføre, at slutbrugeren udsættes for nanopartikler af titaniumdioxid ved indånding (såsom pulver eller spray). Idet der er forbundet en potentiel risiko for menneskets sundhed ved indtagelse af manganoxid, bliver kombinationen af overfladebehandlingerne alumina og manganoxid ikke tilladt at anvende i læbeprodukter, ligesom der vil være en advarsel på solcreme, som kan anvendes i ansigtet, om ikke at anvende produktet på læberne.”

Forbrugerrådet Tænk mener, at der er en væsentlig risiko for at forbrugerne ikke læser advarslen på solcremer, der anvendes i ansigtet ikke må anvendes på læberne. Når man smører solcremen ud i ansigtet, så er det stort set umuligt at undgå læberne, og sveder man lidt, så løber solcremen jo også ned over læberne og ind i munden. Forbrugerrådet Tænk mener derfor ud fra et forsigtighedsprincip (worst case scenario), at kombinationen af overfladebehandlingerne alumina og manganoxid ikke bør anvendes i solcreme og solstifter (der vist ikke er omfattet af læbeprodukter), der jo også bruges på læberne.