Titel
Undersøgelse af forældre til skolebørns syn på mad og bæredygtighed
Hvad betyder mest i forhold til valg af fødevarer i indkøbssituationen? Hvad kan gøre det bæredygtige valg lettere at træffe? Hvad har størst betydning for klimaaftrykket på tre dagligdags varer? Og hvilke fødevarer tæller med i kostrådet om at spise 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen?
Disse spørgsmål er nogle af dem, som bliver belyst i analysen, hvor 507 forældre til skolebørn samt 525 af den øvrige voksne befolkning deltog.
Analysen peger på, at mange synes, det er svært at gennemskue fødevarers klimaftryk. Lavere pris samt mere troværdig og tydeligt information på varerne er nogle af de tiltag, mange mener, vil få dem til at købe mere klimavenligt.
Derudover viser rapporten også at kun 3% af de adspurgte forældre havde helt styr på, hvilke af opremsede 12 fødevarer der tæller med som bælgfrugter i Fødevarestyrelsens kostråd om at spise 100 g tilbredte bælgfrugter om dagen.
Analysen er en del af Forbrugerrådet Tænks projekt Klar til Indkøb, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.