Service menu

Forbrugerrådet Tænk Dokumentation

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Anmeldelse af produkter med indhold af Cyclotetrasiloxane

13. Januar 2020

Til Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion

Vi har modtaget en henvendelse fra den danske distributør af mærket Biosilk om, at butikskæden/webbutikken BeautyCos (https://www.beautycos.dk/ )sælger Biosilkprodukter, via egenimport, hvor den originale ingrediensliste er overklistret med en ”hjemmetrykt” label.

På denne ”hjemmetrykte” label fremgår stoffet Cyclotetrasiloxane (D4), som er klassificeret Repr. 2 og er forbudt i kosmetik og plejeprodukter jf Regulation (EU) 2019/831, ikke, selv om stoffet indgår på den label, som sidder under den hjemmetrykte.

Ifølge den officielle distributør rockymccormick@outlook.dk (engelsktalende, men bor i DK) distribuerer han selv kun produkter uden Cyclotetrasiloxane, og han skriver sidste uge:

“BeautyCos is buying my (Anne: Biosilk) products abroad that don’t meet regulations which you let me know about (Anne: jf. vores anmeldelse af EAN 633911744147 / Biosilk Silk therapy original – købt hos Beautycos – til Kemikalieinspektion tilbage i juni 2019 for indhold af D4). 

I spoke with the owner and told him they didn’t meet regulations. Now he has printed his own labels and changed it to meet standards.  All of the new products that we sell meet this, but BeautyCos has bought old and unsaleable products abroad. 

They are selling illegal products since they have forbiden ingredints.  (..)  He knew they were not in compliance since I told him, and then he does this.  It is also funny that I bought one bottle he had from 2019 that is in compliance, and he didn’t put an false lable on that bottle.  He knows what he is doing. ”

Vi har derfor besøgt 2 af BeautyCos butikker fredag d. 10. januar ( https://www.beautycos.dk/butikker ) på hhv. Østerbrogade 68, 2100 Kbh Ø og Gammel Kongevej 159, 1850 Frederiksberg og konstateret, at der findes produkter på hylden, som har fået påklistret disse labels. Se vedlagte fotos.

Vi har fundet og indkøbt:

633911746004 Biosilk Silk Therapy Lite 167 ml

633911745984 Biosilk Silk Therapy original 67 ml

Forbrugerrådet Tænk Kemi ønsker derfor at anmelde ovenstående 2 produkter for misvisende angivelse af indholdsstoffer.