Service menu

Forbrugerrådet Tænk Dokumentation

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Brev om internetforbundne produkter

18. November 2019

Til erhvervsminister Simon Kollerup og justitsminister Nick Hækkerup

Både forbrugere og virksomheder kan i disse år glæde sig over de mange spændende og værdiskabende muligheder, der opstår med ny teknologi. Digitale løsninger er med til at hjælpe os til at få en lettere dagligdag, til at gøre os mere effektive på jobbet og til at åbne helt nye forretningsmuligheder til gavn for danske virksomheder og dermed hele Danmark. Det sætter vi stor pris på i DANSK IT og i Forbrugerrådet Tænk.

Digitaliseringen rummer imidlertid også en skyggeside. Det gælder ikke mindst i forhold til internetforbundne produkter også kaldet Internet of Things (IoT) – en af de mest markante trends i disse år. Der findes i dag milliarder af enheder, der er koblet til nettet, og langt flere vil komme til i de kommende år. Det er alt fra biler, robotstøvsugere og hospitalsudstyr til kaffemaskiner, fitnessarmbånd og ”smarte tv-apparater”.

Desværre halter det alt for ofte med it-sikkerheden og gennemsigtigheden i databrugen på de internetopkoblede produkter. Konsekvensen er, at hackere nemt kan få adgang til forbrugernes computere via et sårbart IoT-produkt eller overtage kontrollen med selve produktet fx med aflytning til følge. Dette åbner op for it-kriminalitet, hvor forbrugerne presses til at udbetale løsesum for at få genskabt adgang til computeren. Den manglende gennemsigtighed, har den konsekvens, at forbrugere uforvarende kan blive udsat for adfærdsprofilering, fordi data fra produktet kombineres med personlige oplysninger fra den tilknyttede app samt data, som producenten indsamler på internettet.

Hertil kommer, at det er uvist, hvilke forbrugerrettigheder, der gælder, når vi taler IoT. Fysiske produkter er underlagt konkrete regler, og det er let at klage over en fejl, som er synlige med det blotte øje. Desuden kan producenten fx blive pålagt at tilbagekalde samtlige opladere, hvis en mobiloplader er defekt på grund af risikoen for brandfare eller stød.

I forhold til IoT-produkter er det derimod uklart, om fejl i software, manglende opdatering eller brud på databeskyttelsesreglerne kan udløse mangelsbeføjelser.  Vi mener ikke, at det er en holdbar situation for hverken den enkelte forbruger eller vores samfund. Vil man høste gevinsterne ved ny teknologi og udnytte digitaliseringen til at skabe vækst og innovation, må man også lade sikkerheden og forbrugerbeskyttelsen følge trop.

Forbrugerrådet Tænk og DANSK IT har en række forslag til, hvordan vi kan ændre denne situation. Det er derfor, at vi den 18. november 2019 sammen lancerer en IoT-kampagne, der skal sætte fokus på problemstillingerne og guide forbrugerne til at træffe bedre beslutninger i valget af IoT-produkter.

Det er ambitionen, at kampagnen også skal føre til et øget politisk fokus på de problemstillinger, der er relateret til IoT. Hvis vi skal gøre noget ved problemerne, kræver det nemlig politisk handling - derfor denne henvendelse til jer. For os er det vigtigt, at forbrugerne ikke stilles ringere, blot fordi de har købt et produkt, der kan kobles til nettet. Vi vil derfor foreslå, at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, der i samarbejde med interessenter på området, tænker samtlige IoT-problemstillinger igennem i forhold til lovgivningen.

Derfor håber vi også, at I vil mødes med os og lade os uddybe vores idéer til, hvordan vi i fællesskab kan realisere et ”Internet of Things”, hvor vi udnytter de mange nye teknologiske muligheder uden at gå på kompromis med sikkerheden og forbrugerrettighederne.    

På vegne af Forbrugerrådet Tænk og DANSK IT                                                           

Anja Philip                                                                   
Formand, Forbrugerrådet Tænk                                                        

Lisa Herold Ferbing
Formand, Dansk IT

Hovedbudskaber fra IoT-kampagnen vedlægges samt rapport og anbefalinger om IoT, udarbejdet af forbrugerorganisationerne, standardisering- og testorganisationen CI, BEUC, ANEC og ICRT.