Service menu

Forbrugerrådet Tænk Dokumentation

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Brev til erhvervsministeren om ”Reklamer – Ja, tak-ordning”

24. Juni 2020

Til erhvervsminister Simon Kollerup

Forbrugerrådet Tænk har i mange år arbejdet for en ”Reklamer – Ja, tak-ordning”. Vi har derfor med glæde noteret os dine udmeldinger om, at det er en mulighed, du ser positivt på.

Enhver forbruger bør have magten over sin egen postkasse - også i relation til reklamer, og således kun modtage disse, hvis han/hun ønsker det og har foretaget et aktivt tilvalg.

Dette er ikke tilfældet med den eksisterende ”Reklamer - Nej tak-ordning”, som bestemt var et fremskridt, da den blev indført, men som ikke går langt nok – hverken ud fra et forbrugersynspunkt eller ud fra et miljøbelastningssynspunkt.

En ”Ja tak-ordning” vil kunne mindske overflødig og klimabelastende produktion af trykte reklamer og gratisaviser til gavn for miljøet samtidig med, at den enkelte forbruger kun modtager reklamer efter et aktivt tilvalg.

Vi ved, at der i dag produceres papirmateriale til modtagere, som aldrig læser reklamerne eller ønsker at modtage dem. Vi ved også, at over halvdelen af de danske husstande siger ”nej tak til reklamer”. Men da det kræver et aktivt fravalg hvert andet år og ved flytning, ikke at få disse forsendelser, er der fortsat alt for mange danskere, der modtager reklamer og/eller gratisaviser, som de enten ikke ønsker eller ikke læser.

”Reklamer – Ja tak” - er den rigtige vej at gå, men tidligere forsøg på at få ordningen implementeret gennem frivillige aftaler med erhvervslivet er hver gang strandet, og det kræver derfor politisk regulering.

Et aktivt tilvalg af reklamer stemmer overens med regeringens sigte om at nå EU`s klimamålsætninger i 2030. Ved at mindske papirspild vil man samtidig mindske affaldshåndtering og kunne spare C02 pr. husstand.

Der fremføres flere argumenter for at bevare den gældende ”Nej tak til reklamer-ordning”, herunder at det vil skade detailhandelen. Naturligvis vil den enkelte butikskæde miste et fysisk værktøj til at erobre kunder fra andre butikskæder, men for forbrugerne er der samlet set ikke mange fordele ved et system, hvor høje normalpriser skal finansiere ugentlige slagtilbud, der kan lokke kunderne ind i butikken, og hvor markedsføringsudgifter til produktion og distribution af tilbudsaviser betyder en merudgift, der også skal hentes hjem gennem varepriserne. 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremlagde i 2014 en analyse af detailhandelen, der konkluderede, at selv når man tager højde for forskelle i moms, lønniveau og tilbudsstruktur, er priserne i Danmark stadig 4-6 % højere end i sammenlignelige lande. De pegede her på den store mængde tilbudsaviser som en medvirkende årsag.

Intet tyder på, at dette problem har ændret sig siden 2014. Ifølge EU’s statistikkontor er det, igen, konstateret, at den danske detailhandel er dyrest i Europa, når det kommer til mad, drikke, tøj og sko.

Hertil kommer, at en ”ja tak-ordning” kan bidrage til at mindske miljøbelastningen og medvirke til, at Danmark er med i front på europæisk plan, når det handler om at passe på miljøet.

Det er helt legitimt, at ønske at modtage reklamer, og en ”ja tak-ordning” har ikke til hensigt at forhindre forbrugere heri. Og ligesom den nuværende ”nej tak-ordning” ikke omfatter materiale af alment oplysende karakter, vil en ”ja tak-ordning” heller ikke skulle gøre det.

Vi har hørt argumenter om, at en ”ja tak-ordning” vil føre til et så stort fald i det distribuerede volumen, at det vil blive dyrere at distribuere både reklamer og alment oplysningsmateriale. Argumentet er bemærkelsesværdigt i lyset af, at den samme gruppe fortalere tidligere har fremført, at alt for mange af de, der står på Robinsonlisten, ikke er bevidste herom eller ikke mener det. Men hvorfor antallet af forbrugere, der tilsyneladende uden egentligt motiv tilmelder sig Robinson listen, skulle være stort, mens antallet af forbrugere, der tilmelder sig en ”ja tak-ordning” til gengæld skulle være mindre end den gruppe, der faktisk gerne vil have reklamer, forekommer ikke logisk.

Vi håber derfor, at dine overvejelser om en ”ja tak-ordning” fører til et positivt resultat – for forbrugerrettighederne, for klimaet, miljøet og for prisniveauet af danske varer.