Høringssvar: Forslag til lov om ændring af lov om forbrugerklager (dækning af udgifter i forbindelse med sagsanlæg ved domstolene)

Forbrugerklager (dækning af udgifter i forbindelse med sagsanlæg ved domstolene)

Forbrugerstyrelsen har i brev af 17. juli 2009 (sag 08/07485-237) sendt forslag til lov om ændring af lov om forbrugerklager (dækning af udgifter i forbindelse med sagsanlæg ved domstolene) i høring.

Forbrugerrådet finder helt overordnet, at lovforslaget lægger op til en unødig kompliceret og ressourcekrævende løsning uden at der reelt tages hånd om forbrugerens risiko. Forbrugerrådet kan derfor ikke støtte forslaget, men må i stedet opfordre til, at der sikres en langt mere enkel og for forbrugeren mere gennemsigtig og tryg løsning.

Lovforslaget vedrører dækning af forbrugerens omkostninger ved at indbringe en nævnsafgørelse for domstolen, hvilket er aktuelt, hvis en erhvervsdrivende, der taber en sag i et ankenævn, ikke vil efterleve afgørelsen. Sker det, er det op til forbrugeren at gå videre til domstolen med sin vundne sag fra nævnet.

Det er meningen, at loven skal være fundamentet under det kommende system med bindende afgørelser i nævnene og en fornuftig beskyttelse af forbrugeren er derfor altafgørende for, om systemet kommer til at fungere. Lykkedes det ikke, kan man frygte, at visse virksomheder kan spekulere i ikke at følge en nævnsafgørelse, hvormed den ny ordning undergraves.

Forbrugerrådet vil gerne pege på følgende problemstillinger i lovforslaget:

1. Udgifter i forbindelse med sagsanlæg dækkes ikke, hvis forbrugerens krav ikke står i rimeligt forhold til omkostningerne ved at indbringe sagen for domstolene, medmindre sagen har videregående eller principiel betydning”

Da det forudsættes, at alle nævnsafgørelser, uanset om de vedrører små- eller store sagsbeløb, er omfattet de nye regler om bindende virkning, er Forbrugerrådet uforstående overfor ovennævnte undtagelse. Det er uklart, hvordan den nedre beløbsgrænse for at klage til eks. Forbrugerklagenævnet på henholdsvis 500 og 800 kr. harmonerer med de høje domstolsomkostninger. Det bør udtrykkeligt nævnes i bemærkningerne, at alle sager - også dem der vedrører krav som f.eks. mangler ved mobiltelefoner eller støvler er omfattet den ny ordning.

Desuden lægges der op til, at Forbrugerstyrelsen indenfor de mange sagstyper, henhørende under forskellige ankenævn, skal foretage konkrete vurderinger af, hvorvidt omkostningerne er rimelige eller hvorvidt en sag er principiel. En mere automatiseret indbringelse vil sikre, at alle nævnssager (som de erhvervsdrivende ikke vil efterleve) kan prøves ved domstolen og samtidig begrænse Forbrugerstyrelsens administrative ressourcer.

1. Forbrugerstyrelsen dækker kun rimelige udgifter til advokatbistand.

Vores erfaring fra blandt andet Advokatnævnet er, at der er en overordentlig stor risiko for, at forbrugeren vil ende med at skulle dække en ukendt difference mellem hvad advokaten opkræver i salær og hvad styrelsen finder er et rimeligt salær.

Risikoen for at ekstrabeløbet havner hos forbrugeren kan begrænses ved, at Forbrugerstyrelsen på forhånd indgår nogle aftaler med en række relevante advokater som har ekspertise indenfor ankenævnsområderne. En sikkerhed for at advokatomkostningerne styres og dermed dækkes skal fremgå af lovbemærkningerne.

I nærværende lovforslag fremgår det, at Forbrugerstyrelsen pt. overvejer forskellige modeller for, hvordan det bedst kan sikres, at forbrugeren i forbindelse med en retssag ikke risikerer at skulle dække en større difference mellem advokatens salær og hvad der anses for rimelige omkostninger efter lovforslaget.

Uden en endelig afklaring af, hvordan advokatomkostningerne styres, kan Forbrugerrådet ikke støtte forslaget.

Generelt kan man sige, at der altid er en risiko for at lide et økonomisk tab, når man indbringer en sag for retten - dette er også realiteten i de eksisterende fri proces regler og forslaget er formentlig blot en afspejling af nuværende regler. Men grunden til, at det ikke er acceptabelt i nærværende lovforslag er, at man fra lovgivers side har besluttet at indføre bindende afgørelser i nævnene og at forbrugeren ikke bør bære ansvaret for at få systemet til at virke i praksis. Hvis trygheden ikke er til stede undergraves det nye system.

1. Lovforslaget indebærer, at forbrugeren skal ansøge Forbrugerstyrelsen om at indbringe sagen for retten og efterfølgende selv finde en advokat og via den såkaldte elektroniske ”advokatnøgle”.

Forbrugerrådet finder, at lovforslaget pålægger forbrugeren en urimelig byrde i forhold til selv at sikre den erhvervsdrivendes efterlevelse af en sag. I det oprindelige udspil om tvangsfuldbyrdelse af nævnsafgørelser blev det foreslået, at det var den erhvervsdrivende som skulle lægge sag an, såfremt denne ikke ville følge en nævnsafgørelse. Denne løsning gik man væk fra igen, og derfor er det kun rimeligt at sikre, at den administrative byrde lettes, da den nu påhviler forbrugeren.

1. Lovforslaget stiller krav om, at alle sagsanlæg fra forbrugere som vedrører krav under 50.000 skal overgå til - og behandles via ”småsagsprocessen” som er en nyere ordning under byretterne (trådte i kraft 1. januar 2008).

Da størstedelen af domstolssager som hidrører fra nævnsafgørelser, må antages at falde ind under 50.000 kr.- kravet, er det afgørende, at ordningen fungerer tilstrækkeligt godt. Både i forhold til at yde forbrugerne en tilstrækkelig vejledning og til at sikre, at byretterne er gearet til at tage hånd om eventuelle nye sagsmængder i forhold til sagsbehandlingstid etc.

Igen virker det meget kompliceret for forbrugeren, at man for at kunne indbringe en vunden ankenævnssag for retten, først skal sende en ansøgning til Forbrugerstyrelsen, som så foretager en rimelighedsvurdering. Dernæst skal man vejledes af byretten efter reglerne om småsagsprocessen og efterfølgende selv finde en advokat, når sagen er klar til domsforhandling. Endelig skal man sende en opgørelse over udgifterne til Forbrugerstyrelsen, som skal vurdere om disse er rimelige nok til at blive dækket. Uanset at forslaget er en udvidelse af eksisterende fri-proces regler, fordi alle forbrugere uanset indkomstforhold er omfattet ordningen, er det langtfra betryggende som fundament under det kommende klagenævnssystem.