Høringssvar om Danmark som foregangsland

Til Klimarådet

Tak for invitationen til at fremsende bemærkninger om begrebet ”Danmark som foregangsland”. Forbrugerrådet Tænks bemærkninger følger hermed.

Helt overordnet støtter vi ambitionen om, at Danmark bliver et foregangsland. Vi er et rigt og demokratisk land og burde have de bedste forudsætninger for at gå foran, også på klimaindsatsen. Det er mange danskeres selvforståelse, at vi er et foregangsland, når det drejer sig om klima og miljø. Det er en sandhed med mange modifikationer. Men det gør det berettiget at gøre en indsats for at bringe de faktiske forhold i overensstemmelse med vores selvforståelse.

Det forbrugsbaserede klimaaftryk

Vi er glade for at se, at Klimarådet anbefaler, at der fastsættes et pejlemærke for reduktion af det forbrugsbaserede klimaaftryk. Skal Danmark arbejde på at blive et foregangsland på klimaområdet, er det ikke nok, at vi opfylder de mål for territoriale udledninger, som vi er forpligtet til af internationale aftaler. Vi må også tage hånd om de punkter, hvor vi ligger i den dårlige ende internationalt, og det gør vi bl.a. mht. klimaaftrykket fra forbrug.

Et sådant pejlemærke er også vigtigt, fordi et folkeligt engagement i den grønne omstilling er afgørende. Det gælder både, fordi de politiske beslutningstagere skal føle, at der er opbakning til fortsat fremdrift, og fordi folkeligt engagement er motoren i en lang række omstillingsprocesser også af erhvervslivet og dermed af de territoriale udledninger.

Skal det folkelige engagement styrkes, skal forbrugerne kunne se, at deres bidrag tæller. En information om at forbrugernes reduktion af deres individuelle klimabelastning ikke bidrager til at opfylde Danmarks klimamål og dermed dybest set er uinteressant for Danmarks ambitioner på klimaområdet, ville være dybt demotiverende og risikere at sætte hele den folkelige opbakning til politiske klimabeslutninger over styr.

I Klimarådets "Kommentering af Global Strategi 2022” nævnes side 4 nederst argumentet om, at det forbrugsbaserede klimaaftryk i princippet vil blive reduceret, efterhånden som producentlandene opfylder deres mål. Dette er en sandhed med modifikationer. For selv om klimaaftrykket fra produktion af en computer halveres i producentlandet, opvejes dette negativt, hvis antallet af computere pr. indbygger i Danmark fordobles i samme periode. Selve forbrugets omfang er derfor en nødvendig del af ligningen.

Et foregangsland er en succeshistorie, også mht. livskvalitet

Som det også blev fremhævet af flere på mødet i Klimadialogforum, er det en del af at være et foregangsland, at andre lande kan lade sig inspirere af os. Dette kan ikke bare få indflydelse på hvilke klimatiltag, der fokuseres på, men indebærer også, at vores grønne omstilling helt generelt skal fremstå som en succeshistorie, ikke bare kommercielt, men også med hensyn til oplevet livskvalitet i befolkningen.

Dette forhold er vigtigt at have for øje, specielt når man designer en grøn afgiftspolitik. Forbrugerrådet Tænk er tilhængere af at anvende afgifter som virkemiddel i miljø- og klimapolitikken, men her ligger djævlen i detaljen, og skal vi bevare den folkelige opbakning til afgifter på klimabelastende forbrug som fx flyrejser, er det vigtigt at sikre den sociale balance gennem supplerende tiltag, der betyder at svage forbrugergrupper ikke svækkes yderligere. Socialpolitik ligger nok uden for Klimarådets kompetencer, men det er vigtigt at fastholde perspektivet om social balance i diskussionen om grønne afgifter. Det er desuden vigtigt, at provenuet fra grønne afgifter anvendes øremærket til relevante formål, der understøtter den grønne omstilling, således at legitimiteten øges hos forbrugerne.

Kriterier for et foregangsland

Skal Danmark kunne smykke sig med udtrykket foregangsland, er det vigtigt, at kriterierne ikke alene vedrører klimaaftrykket i snæver forstand, men også en række af de rammebetingelser, som almindeligvis antages at fremme en cirkulær økonomi og dermed et lavere forbrugsbaseret klimaaftryk. Det drejer sig bl.a. om at fastsætte mål for

• At reducere spild, både fra virksomheder og husholdninger (mad, tøj, elektronik)
• At øge produktholdbarheden og antallet af tilfælde, hvor produkter repareres i stedet for at blive udskiftede
• At øge en mere bæredygtig fødevareproduktion og kost, som er mere plantebaseret og hvor kød udgør en langt mindre del.
• At mindske bygningernes energiforbrug, fx målt på andel af bygninger med energimærke i bedste klasse.
• At mindske antallet af boliger, der opvarmes med fossile energiformer, herunder dækningsgraden af fjernvarme
• At øge de klimavenlige transportformers andel af persontransporten (kollektiv trafik og cykling)
• At øge dækningsgraden af ladestationer til el-biler
• At øge andelen af private investeringer, herunder i pensionsselskaber, der følger EU's taxonomi for bæredygtige investeringer (ekskl. naturgas og a-kraft).
• Osv. 

Der kan argumenteres for, at det er klimaeffekten af disse tiltag og ikke tiltagene selv, der bør indgå i kriterierne, men i forhold til et ønske om at være foregangsland vil det være relevant også at kunne pege på en række synlige forhold i landet, som konstituerer landet som foregangsland.

Det er i den forbindelse vigtigt, at kriterierne ikke kun vedrører de forhold, som udspringer af forbrugernes individuelle valg (og ansvar), men i endnu højere grad fokuserer på de strukturelle forhold, der medvirker til at gøre de bæredygtige valg til de lette valg.