Service menu

Forbrugerrådet Tænk Dokumentation

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Høringssvar om ecodesignkrav til bæredygtige produkter

19. April 2022

Til Energistyrelsen og Miljøministeriet

Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring vedr. EU-Kommissionens forslag til en forordning om ecodesign-krav til bæredygtige produkter. Vi har følgende bemærkninger.

Vi er meget glade for forslaget, som kan repræsentere et vigtigt skridt frem i den grønne omstilling af produktion og forbrug. Vi opfatter det som helt afgørende, både for forbrugerne og for at nedsætte ressource- og klimabelastningen, at der bliver gjort en indsats for, at vi får mere holdbare produkter, som er lette at reparere. Det er en forudsætning for, at forbrugerne kan bidrage positivt til den grønne omstilling, at de mest bæredygtige valg bliver de letteste valg for forbrugerne. Og det er præcis, hvad dette forslag handler om.

Vi håber derfor, at forslaget kan blive vedtaget uden at blive udvandet i den videre proces. Tværtimod er der nogle punkter, hvor vi gerne så det strammet. Specielt finder vi det vigtigt,

  • At reglerne så vidt mulig får karakter af bindende regler, snarere end af frivillige aftaler,
  • At der stilles krav til selve produktdesignet, og ikke blot til informationen om produkterne,
  • At informationskravene udmøntes i obligatoriske mærkningskrav for hele EU, og
  • At forordningen stiller mere præcise krav vedr. begrænsning af problemkemi.

 

Det uddybes i det følgende.

Bindende regler snarere end frivillige aftaler

Forordningen giver en velkommen mulighed for at komme videre, end det har været muligt med den hidtidige selvregulering. De hidtidige frivillige aftaler, der har været indgået med erhvervslivet, har ikke leveret de ønskede resultater. Vi beklager derfor, at det nye forslag stadig tillader, at udviklingen på nogle punkter overlades til selvregulerings-tiltag, hvis de skønnes at være et ”valid alternative to a delegated act”.

Krav til produkterne, og ikke kun informationskrav

Forslaget indeholder krav både til produkterne og til informationen om den på en lang række parametre som holdbarhed, reparerbarhed, reservedelstilgængelighed, opdateringer, genanvendelse osv. Den tilgang er vi helt enig i. Men forslaget indeholder desværre så den formulering, at informationskrav på udvalgte parametre såsom produktets environmental footprint kan ”be set either in addition to, or in place of, performance requirements on the same parameters”.

Efter vores opfattelse vil minimumskrav til produkterne altid være at foretrække frem for informationskrav. Specielt vil vi pege på, at informationskrav, der bygger på metoden i Environmental Footprint, ikke er hævet over problemer, da den indbyrdes vægtning af forskellige forhold – fx klimabelastning over  for problemkemi – kan betyde, at et produkt kan fremtræde som et godt valg, selv om det ud fra nogle forhold er et problematisk valg. Dette problem undgås, hvis man i stedet stiller minimumskrav til produkterne vedr. alle de relevante forhold.

Obligatoriske europæiske mærkningskrav

Vi ser med stor tilfredshed på, at der kan komme krav til forbrugerinformation om, hvor holdbare og reparerbare produkterne er. Det kan få stor betydning for forbrugernes produktvalg, at de får oplysninger om, hvor lang tid de kan forvente en vaskemaskine eller smartphone kan blive ved med at fungere, og om der vil være reservedele og opdateringer tilgængelige – ud over de fastsatte minimumskrav. 

Men der forestår en diskussion om, i hvilken form informationen gives. Vi lægger vægt på, at det bliver i form af obligatoriske mærkningskrav for hele EU. Specielt vil det kræve nøje overvejelser at finde det rette samspil mellem de nye informationskrav vedr. holdbarhed og reparerbarhed og de allerede gældende energimærker.

På den ene side er der en risiko for, at yderligere information på energimærket vil gøre mærket for kompleks til at være let aflæseligt for forbrugerne som hjælp til produktvalg. På den anden side er det ikke ønskeligt med konkurrerende mærker på produkterne. Problemet undgås i det omfang informationen fremtræder i det foreslåede digitale produktpas, men til gengæld er det ikke optimalt med information, der kun er tilgængeligt i et digitalt format. Informationer, der er afgørende for forbrugerens produktvalg, bør være at finde fysisk på selve produktet.

Som det fremgår, har vi ikke den endelige løsning på denne afvejning, men ønsker blot at gøre opmærksom på hvilke forhold, der bør indgå i den. Det gør det blot endnu vigtigere, at der bliver tale om fælles europæiske standarder for hvorledes informationen gives. Ligesom det er endnu et argument for, at der fokuseres på krav til forbedring af selve produkternes miljømæssige performance i designfasen, i stedet for endnu engang at falde i den typiske EU-fælde – at øge informationskravene med tvivlsom effekt og risiko for at give forbrugerne informationsoverload, for at undgå at stille de nødvendige krav til industrien.

Problemkemi

Vi noterer os, at forslaget varsler delegerede direktiver, der bl.a. kan stille informationskrav, der gør det lettere at spore problematiske stoffer. Men vi finder det ærgerligt, at forslaget undlader at gå skridtet videre og inkludere en faktisk begrænsning af problemkemi.

Øvrige bemærkninger

Afslutningsvis vil vi pege på, at forslagets meget ambitiøse karakter betyder, at det kun for alvor kan få en effekt, hvis der afsættes betydelige ressourcer og effektiv styring med omfattende stakeholder-inddragelse  til at udfylde forordningen med delegerede akter for de enkelte produktkategorier af tilstrækkelig høj kvalitet. Lad os pege på nogle af de krav, der for de enkelte produkttyper skal formuleres:

  • Produkter skal så vidt muligt kunne skilles ad, og være samlet med skruer snarere end lim, med mindre afgørende hensyn til holdbarheden tilsiger noget andet
  • Producenten skal lægge systemdiagrammet med kort over de elektronsike kredsløb, på nettet, så alle kan se, hvordan det kan repareres.
  • Der skal være krav om, at reservedele er tilgængelige mindst lige så lang tid som produktets forventede levetid.

 

Vi ser frem til, at forordningen følges op med det varslede forslag om et ”repair-score” og til, at EU i den forbindelse også genoptager diskussionen om behovet for en længere reklamationsret for varige forbrugsgoder, der kan tilskynde til bedre produktholdbarhed, og til at flere produkter bliver repareret i stedet for smidt væk og erstattet af et nykøb, hvis de fejler noget.