Høringssvar om Energinets systemtarif

Til Energinet

Forbrugerrådet Tænk har modtaget udkast til ny opkrævningsmodel for Energinets systemtarif i høring og har følgende bemærkninger.

Vi finder det fornuftigt, at der udformes en opdateret opkrævningsmodel for systemtariffen, således at den grønne omstilling understøttes, men vi finder samtidig, at den valgte fordeling af omkostningerne er urimelig over for den almindelige forbruger og ikke i tråd med de principper, som ellers gælder i reguleringen, jf. Stemmeaftalen af 4. juni 2021:

”Der skal sikres en leveringskvalitet, der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Netvirksomhederne skal have robuste rammer, der giver incitamenter til at finde den rette balance mellem omkostninger ved at opretholde leveringskvaliteten og omkostninger for forbrugerne ved afbrud. Reguleringen skal derfor baseres på indikatoren ikke-leveret energi (ILE), og netvirksomhederne skal have et vedvarende incitament til at vælge den billigste løsning for samfundet. Det skal ske ved, at netvirksomhederne forholder sig til forbrugernes omkostninger ved afbrud.”

Energinet foreslår således, at den årlige betalingen fra de små forbrugere med et forbrug på 1500 kWh/år sættes kraftigt op fra 92 kr til 153 kr (ex moms) – en stigning på 66 pct – og  samtidig sænkes for de store industrier med et forbrug på 50.000 kWh fra 3 mio kr til 900.00 kr. – et fald på 70 pct. Husstande med et stort forbrug – typisk med elbil og eller varmepumpe -  på omkring 11.000 kWh oplever ingen stigning. Der introduceres på denne måde en urimelig skævvridning til ulempe for de mindste forbrugere.

Når der ses på fordelingen af omkostningerne ud på kunderne, så giver det mening, at udgiften til Datahubben fordeles jævnt over de enkelte målepunkter, mens fordelingen af resten af omkostningerne er kritisabel.

Det fremgår af udkastet, at omkring 90 % af de samlede systemydelsesomkostninger udgøres af sikring af kapacitet til håndtering af frekvensstabilitet/balancering. Omkostningerne er – teknisk set – primært henførbare til krav til reserve i tilfælde af udfald af produktion/indfødning og kun i begrænset omfang til forbrug.

Her vil vi henvise til det ovenfor nævnte princip omkring regulering af netselskabernes leveringskvalitet, der baserer sig på, at der hvor en afbrydelse ødelægger mest værdi, bør den stoppes først. Netselskaberne får således incitament i reguleringen til at stoppe afbrydelser, der hvor elforbruget er størst. Da man tilsvarende kan slutte, at værdien af systemydelserne er større for en kunde, jo større forbrug man har, bør hoveddelen af udgiften til dækning af systemydelserne lægges på forbruget og ikke på målepunktet. 

Forbrugerrådet Tænk finder, at der bør udarbejdes en ny fordeling af omkostningerne, der i højere grad afspejler principperne i den gældende lovgivning, og som ikke straffer de mindste forbrugere.