Service menu

Forbrugerrådet Tænk Dokumentation

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Høringssvar om ombygning af Aarhus H

5. Januar 2022

Til Transportministeriet

Forbrugerrådet Tænk har med glæde konstateret, at der nu foreligger et udkast til lovforslag til ombygningen af Aarhus Hovedbanegård med fokus på en helhedsorienteret løsning, der tilgodeser bylivet i Aarhus og på sigt vil give en tiltrængt hastighedsopgradering, som kan være med til at sikre en attraktiv, robust togtrafik i fremtiden.

Vi finder det endvidere positivt, at arbejdet med ombygning af Aarhus Hovedbanegård så vidt muligt vil blive tilrettelagt med henblik på at reducere de trafikale påvirkninger for passagererne og togoperatørerne på Aarhus H således, at passagerflowet generelt kan blive opretholdt i anlægsperioden.

Det er dog umiddelbart vanskeligt at gennemskue det fulde projekt på baggrund af det forholdsvist utydelige kort, som er inkluderet i lovforslaget, ligesom vi gerne havde set yderligere kortdokumentation. Forbrugerrådet Tænk mener, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis man fx havde inkluderet kort, der viste opdelingen af perron 7 i en A og B sektion og i mere udførlig grad havde forklaret princippet bag et hollandsk kryds. De mangelfulde kort og forklaringer gør det vanskeligt at forholde sig til, om der også på lang sigt er tale om den bedst mulige fremtidssikrede løsning i ombygningen af Aarhus Hovedbanegård.

Forbrugerrådet Tænk finder det også vigtigt, at ombygningen ikke fordyrer eller vanskeliggør en eventuel senere ombygning af Aarhus H fra sækbanegård til gennemkørsel, selvom den er fravalgt i denne omgang. En videreførelse af sporene under banegårdshallen, så togene kan fortsætte igennem stationen imod Aalborg, vil give den bedste trafikafvikling og det største potentiale for udvikling af togtrafikken i Jylland. En hastighedsopgradering til Nord- og Vestjylland vil fx være et must, hvis det i fremtiden besluttes at bygge en Kattegatforbindelse. Vi ser af samme grund også gerne, at man laver en fremtidssikring af perronerne, så man på sigt vil kunne udvide kapaciteten og køre med 4 togsæt, idet en række af IC-togene allerede nu kører med 3 vognsæt. Samtidig bør nedlægning af Bro L udenfor Aarhus Hovedbanegård ikke forringe muligheden for etablering af en fremtidig shunt, hvor godstogsdriften kan ledes uden om Aarhus. Selvom der ikke på nuværende tidspunkt er omfattende godstrafik nord for Aarhus, kan det ikke udelukkes, at der vil komme det fremover, set i lyset af bestræbelserne på omlægningen af godstrafik fra vej til skinner samt den europæiske indsats på området. Erfaringerne fra Ringsted har allerede vist, at en efterfølgende ombygning/kapacitetsudvidelse kan blive en voldsomt bekostelig affære.

Forbrugerrådet Tænk har desuden konstateret, at spørgsmålet om tilgængelighed ikke er adresseret i lovforslaget; men går ud fra, at man i forbindelse med ombygningen af Aarhus Hovedbanegård vil lægge vægt på at leve op til de krav om tilgængelighed for personer med et handikap, som fremgår af handikapkonventionen.

I Forbrugerrådet Tænk havde vi gerne set, at man sammen med lovforslaget havde fremlagt en plan for den kommende afvikling af togbusser, letbanetog og øget vejtrafik i forbindelse med ombygningen af Aarhus Hovedbanegård. Vi vil i den forbindelse gerne opfordre til, at passagererne inddrages i dialogen med Aarhus kommune, DSB, Arriva og Letbanen for at sikre, at de bedste trafikale løsning stemmer overens med passagerernes behov og ønsker. Det samme gælder for etableringen af den midlertidige cykelparkering.

Af lovforslaget fremgår det desuden, at afviklingen af togbusser på Banegårdspladsen foran Aarhus H under totalafspærringen i fase 7 vil være vanskelig, hvorfor holdepladserne evt. vil blive flyttet til andre letbanestationer. Også her vil vi gerne opfordre til, at man tager passagererne med på råd og så vidt muligt ikke omlægger trafikken væk fra Banegårdspladsen, idet data med tydelighed viser, at et øget antal skift på rejsen i brugernes øjne er med til at gøre kollektiv trafik mindre attraktiv. Det er ligeledes vores erfaring, at længerevarige spor- og anlægsarbejder ofte resulterer i et permanent fald af brugere af den kollektive trafik. Vi vil derfor opfordre til, at der efter endt anlægningsarbejde finansieres og etableres en reel indsats for at tiltrække passagererne til den kollektive trafik påny.