Service menu

Forbrugerrådet Tænk Dokumentation

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Høringssvar om regulering af sociale medier

19. Januar 2022

Til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Lovforslag om regulering af sociale medier.

Idet Forbrugerrådet Tænk takker for modtagelsen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen høringsbrev af 20. december 2021, skal vi hermed afgive vores bemærkninger.

Generelle bemærkninger:

Loven har til formål at styrke techgiganters og andre store platformes ansvar for at fjerne ulovligt indhold på sociale medier, datingtjenester samt gamingtjenester med over 100.000 brugere årligt i Danmark. Lovforslaget pålægger således tjenesteudbydere af kommunikationsplatforme at etablere procedurer for håndtering af klager over ulovligt indhold inden for nogle specifikke tidsfrister, herunder ’åbenlyst ulovligt’ indhold, som skal fjernes inden for 24 timer. Ulovligt indhold defineres ikke særskilt i lovforslaget, men gælder enhver form for indhold, der strider mod gældende dansk ret.

Det har længe været et kendt problem, at ulovlige videoer og billeder eller annoncer med scam eller usikre produkter florerer på sociale medier med krænkelser eller risici til følge.

Forbrugerrådet Tænk finder det derfor positivt, at regeringen vil regulere området og dermed er på forkant med den regulering, der er på vej fra EU. Den eksisterende praksis, som bygger på sociale mediers frivillige initiativer og fællesskabsregler har vist sig ikke at være tilstrækkelig effektiv i forhold til at beskytte brugerne. 

Det er vores opfattelse, at det i dag står klart, at store digitale platforme med millioner af brugere som fx Facebook med dets forretningsmodel og dominerende stilling ikke alene kan betragtes som en privat virksomhed, men i høj grad som en offentlig digital infrastruktur, hvormed der følger et særligt ansvar.

Forbrugerne betaler for at bruge tjenesten med deres data, adfærd og opmærksomhed døgnet rundt og har reelt ingen alternativer at gå til, såfremt de ikke er tilfredse med tjenestens indhold eller metoder.

På en måde kan man sammenligne platformenes samfundsrolle med bankerne herhjemme. Banker er også private virksomheder, men det forhold, at man reelt ikke kan vælge dem fra, og at deres adfærd har store konsekvenser for den enkelte og for vores samfund betyder, at de bør være underlagt skrappere regler og har et særligt ansvar i forhold til almindelige virksomheder.

Konkrete bemærkninger:

Set fra et forbrugerbeskyttelsessynspunkt er det positivt, at lovforslaget har et bredt scope og således lægger op til, at al indhold, der strider mod gældende dansk ret, skal fjernes, hvis det påklages efter ”notice and take down” princippet. Falske profiler, nøgenbilleder eller hadsk tale og scam samt annoncer for farlige produkter og annoncer i strid med markedsføringsloven forventer vi i højere grad bliver nedtaget.

Lovens anvendelsesområde

I forhold til anvendelsesområdet (lovens kap. 1) er der imidlertid flere undtagelser fra loven, hvor vi finder det bør genovervejes, hvorvidt de er hensigtsmæssige:

  • For det første undtages tjenesteudbydere, der tilbyder lukkede grupper under 5000 brugere. Vi støtter hensynet til privatlivets fred, men kan samtidig frygte, at en undtagelse for gruppebeskedtjenesterne kan føre til, at ulovligt krænkende materiale i højere grad flyttes dertil. Den såkaldte Umbrella-sag blev netop delt i grupper på Facebook Messenger, som er et populært medie blandt unge at dele billeder og film på.
  • For det andet opfordrer vi til, at deling af ulovligt indhold på tjenester, der primært er beregnet til formidling eller salg af varer og tjenesteydelser også omfattes regelsættet. Foruden det åbenlyse behov for at fjerne usikre produkter, der ikke lever op til dansk lovgivning, vil en nedtagelse også stemme overens med ambitionerne i Digital Service Act og opdateringen af produktsikkerhedsdirektivet. Desuden vil det være i tråd med Sikkerhedsstyrelsens arbejde med at sikre nedtagning af ulovlige produkter online, hvis lovens anvendelsesområde udvides til at omfatte e-handelsplatforme.
  • For det tredje undtages der for indhold fra massemedier, hvilket er naturligt nok, så længe vi taler artikler, da disse er omfattet medieansvarsloven. Men det er problematisk, hvis der ikke er nogen, som tager ansvar for indholdet i de mange kommentarspor, der typisk udvikles i forlængelse af artikler på de sociale medier.

 

Anmeldelse af ulovligt indhold

I forhold til anmeldelsesproceduren (lovens kap. 2) glæder det os, at der opstilles en række krav til tjenesteudbyderne i forhold til at sikre, at forbrugere kan anmelde ulovligt indhold ved hjælp af funktioner, som er ”nemme at håndtere og altid til rådighed”, ligesom klager omgående skal orienteres om tidshorisonten for nedtagelse.

Det at ”få hul igennem” til de store techgiganter som fx Google og Facebook har i årevis været en kæmpe udfordring og det har længe undret os, at techgiganter i modsætning til almindelige virksomheder ikke har været forpligtet til at sikre en rimelig kontaktinformation og tilgængelighed.

  • Vi skal derfor opfordre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at have et særligt fokus på overholdelse af netop disse krav, så forbrugere og andre vil opleve en væsentlig forbedring i forhold til i dag.
  • Det er fint, at der gives oplysninger om klagers mulighed for samtidig at anmelde sagen til politiet, men vi mener det bør overvejes, hvorvidt der bør pålægges en pligt for tjenesteudbyderen til at orientere politiet i de tilfælde, hvor der klages over åbenlyse alvorlige lovovertrædelser.

 

Efterprøvelse og genplacering af indhold

Forslaget lægger op til, at forbrugere og andre kan få efterprøvet en afgørelse om fjernelse af indhold på platformen. Vi finder, at denne rettighed er afgørende af hensyn til den enkeltes retssikkerhed, men også for at sikre regelsættet ikke karambolerer med ytringsfriheden.

Forbrugerrådet Tænk bifalder som nævnt, at lovforslaget har et bredt anvendelsesområde, men vi har samtidig en bekymring for, at for meget indhold pr. automatik vil blive nedtaget. Da rammerne for nedtagning opstiller tidsfrister og er bødesanktioneret kan det øge platformenes incitament til at udvide den automatiske nedtagning, som allerede sker i stort omfang i dag via algoritmer.

  • For at sikre en rimelig balance mellem på den ene side hensynet til at beskytte brugere af kommunikationsplatforme imod ulovligt indhold, og på den anden side at sikre hensynet til ytringsfriheden foreslår vi, at reglerne skal pålægge tjenesteudbyderen at genplacere indhold, som viser sig ikke at stride imod dansk lovgivning.
  • Genplacering behøver ikke nødvendigvis ske i alle tilfælde, men fx i særlige sager, hvor nedtagningen er til stor ulempe for forbrugeren eller den lille erhvervsdrivende som fx en kunstner eller forfatter, der kan risikere at miste alt, når indhold nedtages permanent uden saglig begrundelse.

 

Som tidligere anført finder vi, at techgiganternes væsentlige samfundsrolle som digital infrastruktur betyder, at de ikke længere kan sidestilles med almindelige, private virksomheder. Vi finder det derfor betænkeligt, hvis enhver nedtagelse – uanset om den er strid med gældende dansk lov eller ej, blot kan forblive fjernet med henvisning platformenes egne interne fælleskabsregler, som løbende kan ændres og udvides. Hertil er visse tjenester blevet for magtfulde og altomfattende.

  • Vi opfordrer derfor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at sikre en løbende materiel stikprøvekontrol af den efterprøvelse, som sker hos tjenesteudbyderne. Enten hos myndigheden selv eller hos en uafhængig instans. I forlængelse heraf bør de afgørelser, der ”frifinder” indhold fra at stride imod dansk lovgivning genetableres på tjenesten. Som nævnt ovenfor som minimum i de tilfælde, hvor en nedtagning er til stor ulempe for brugeren. 

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn med reglerne

I forhold til reglerne om tilsyn (kapitel 6) fremgår det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen alene har til opgave at sikre den processuelle overholdelse af reglerne, modsat en materiel prøvelse som ovenfor nævnt. Vi har forståelse for, at det vil være en ressourcetung opgave, såfremt styrelsen skulle forestå en juridisk prøvelse på tværs af juridiske retsområder.

  • Derfor foreslår vi alene en stikprøvekontrol evt. foretaget af en uafhængig instans. Omkostningerne hertil kunne fx dækkes af tjenesteudbyderen.
  • Vi finder dog, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør være forpligtet til, når de bliver opmærksomme på ulovligt indhold, der ligger indenfor deres eget ressortområde som fx overtrædelse af konkurrence- eller markedsføringsregler at tage sagen op af egen drift. Som minimum i de tilfælde, hvor det er åbenlyst, at der foreligger en overtrædelse, som bør medføre nedtagning på platformen.
  • Vi opfordrer til, at det samtidigt sikres, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når de bliver opmærksomme på potentielle lovovertrædelser, som henhører under andre myndigheders ressortområder, som fx nedtagning af annoncer om salg af ulovlige produkter, gør den rette myndighed opmærksom herpå.

 

Afslutningsvis skal nævnes, at Forbrugerrådet Tænk støtter Erhvervsministeriets vurdering i lovbemærkningerne om, at organisationer, der beskæftiger sig med beskyttelse online, skal have adgang til at bruge anmeldelsesfunktionen uden først at oprette en profil på det pågældende platform. Det samme gælder for myndigheder, og for forældre, som oplever, at deres barn er blevet krænket i strid med loven, hvilket er positivt.  

Såfremt I har spørgsmål til ovenstående, er I velkommen til at kontakte undertegnede.