Service menu

Forbrugerrådet Tænk Dokumentation

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Høringssvar om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026

23. August 2022

Til Miljøministeriet

Forbrugerrådet Tænk er glade for muligheden for at kommentere på udkastet til ”Sprøjtemiddelstrategien 2022-2026” (J.nr. 2022-2378).  Vi vil med dette høringssvar alene forholde os til afsnittet ”3.3 Kontrol af sprøjtemiddelrester i fødevarer”, hvor vi ser et forbrugerperspektiv. De resterende afsnit af sprøjtemiddelstrategien ligger uden for vores for tiden prioriterede arbejdsområder, og vi vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte disse dele af strategien eller for at gøre det modsatte.

Kommentarer til ”3.3 Kontrol af sprøjtemiddelrester i fødevarer”

En forøgelse af kontrolmidler – men hvilke kontroller?

Vi er meget enige i behovet for styrket kontrol af sprøjtemiddelrester i fødevarer, og at fokus særligt bør være på risikoprodukter og herunder importprøver fra tredje lande. Det fremgår dog ikke klart, hvad der med strategien gøres for at styrke denne kontrol. I det indledende afsnit til strategiens kapitel 3 fremgår det, at der sker en forøgelse på 40 procent af midlerne til kontrollen, hvilket vi er glade for. Dog står det usagt, om denne forøgelse både gælder kontrollerne ved landbrugsstyrelsen og miljøstyrelsen (kapitel 3.1 og 3.2) samt kontrollerne ved fødevarestyrelsen (kapitel 3.3) eller, hvordan de nye midler fordeler sig herimellem.

Risikovurderingen skal tage højde for kombinationseffekter

I afsnittets punkt 4 står skrevet, at danskernes indtag af sprøjtemiddelrester fra fødevarer vil blive overvåget som grundlag for risikohåndtering, og at dette baseres på beregninger af viden om restindhold i fødevarer kombineret med viden om danskernes kostindtag. Her så vi gerne, at der blev skrevet ind, at man i risikovurderingen vil tage højde for sprøjtemidlernes kombinationseffekter (cocktaileffekten). Hvis stofferne udelukkende bliver vurderet enkeltvist og afgrænset til en betragtning af en fødevaregruppe eller kosten, vil man undervurdere den samlede risiko for hormonforstyrrende effekter. Som forbruger er det ikke alene fra fødevarer, men også fra alle mulige andre dagligdagsprodukter, at vi udsættes for problemkemiske stoffer[1], hvilket underbygger, at der er brug for en mere holistisk tilgang i risikovurderingerne. Risikovurderingerne bør tage udgangspunkt i et forsigtighedsprincip for bedst muligt at beskytte de danske forbrugere. Selvom det endnu drøftes regulatorisk, hvordan der i lovgivningen kan tages højde for kombinationseffekter, bør sprøjtemiddelstrategien være ambitiøs og på forkant.

Der er brug for flere og andre initiativer for at oplyse forbrugerne tilstrækkeligt

Det sidste punkt i afsnittet omhandler offentliggørelse af analyseresultater, udarbejdelse af rapporter samt let tilgængelig og opdateret information om sprøjtemiddelrester i fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Baseret på vores oplevelser fra forbrugerhenvendelser og interaktioner på vores sociale mediekanaler kan vi bekræfte, at der er en stor forbrugerinteresse og -efterspørgsel på mere viden om sprøjtemiddelrester i fødevarer. Vi er derfor også meget enige i, at strategien skal bidrage til, at forbrugerne kan træffe et valg ud fra et oplyst grundlag. Dog mener vi ikke, at det er tilstrækkeligt, at viden om sprøjtemiddelrester i fødevarer formidles i analyserapporter og på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Vi så gerne, at der blev tænkt flere og andre kommunikationskanaler og initiativer ind, som var direkte målrettet forbrugerne, og vores organisation understøtter gerne dette.

[1] Miljøstyrelsen, Miljøministeriet ”Ny undersøgelse sætter fokus på mulige cocktaileffekter fra dagligdagsprodukter”, webartikel 28-06-2022.