Service menu

Forbrugerrådet Tænk Dokumentation

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Høringssvar om tiltag vedr. mere trygge, attraktive og grønne stationer på statens jernbanenet

18. Maj 2022

Til DSB

Svar på idéfasehøring om tiltag i forbindelse med pulje til mere trygge, attraktive og grønne stationer under Infrastrukturplan 2035

Forbrugerrådet Tænk velkommer regeringens pulje til mere trygge, attraktive og grønne stationer afsat under Infrastrukturplan 2035. I 2019 udarbejde Forbrugerrådet Tænk to rapporter om henholdsvis passagerens oplevelse af tryghed og utryghed i den kollektive transport. Undersøgelsen om tryghed viste,  at tryghed kan have betydning for, om passagererne har lyst til at bruge visse stationer, særligt om aftenen, natten og tidligt om morgenen. Oplevelsen af tryghed kan også have betydning for, om passagererne har lyst til at rejse alene eller at sende deres børn af sted alene.

Undersøgelserne viste, at særligt seks faktorer er vigtige for passagerernes oplevelse af tryghed på stationen. Det mest markante ønske hos deltagerne i undersøgelsen var mere personale på stationerne. Deltagernes begrundelse varierede både efter station og køn, men alle var enige om, at personale gjorde dem tryggere. Argumenterne for, at personale øgede følelsen af tryghed, var, at personalet forebygger utryghedsskabende adfærd hos andre passagerer ved deres tilstedeværelse fordi de observerer, hvad der sker, tager ansvar, kan anmodes om hjælp og har mulighed for at gribe ind med det samme. Hele 39 procent af deltagerne svarede, at muligheden for kontakt til personale havde stor eller meget stor betydning for deres oplevelse af tryghed.

Mange af deltagerne i undersøgelserne påpegede desuden vigtigheden af vedligehold og rengøring. Det skyldes primært, at en beskidt og dårligt vedligeholdt station vidner om, at der ikke er nogen, der tager sig af stationerne, og der altså heller ikke er nogen, der tager sig af dig som passager, hvis du bliver udsat for noget. Derimod vil en ren og pæn station typisk betyde, at passagererne opfører sig ordentligt og selv holder stationen ren. Denne sammenhæng er formuleret i den såkaldte ’broken windows theory’. Undersøgelserne viste samtidig at manglende overblik over stationen skaber større utryghed. Her var det frygten for, hvad der kan gemme sig bag en søjle, rundt om et hjørne eller i en mørk krog, der skaber utrygheden. Især kvinderne i undersøgelserne var nervøse for et muligt overfald og ikke mindst for, at det skulle gå ud over deres børn. I forlængelse af behovet for bedre overblik på stationerne er bedre belysning også en pointe i sig selv. Udover at lys fjerner mørke kroge, hvor nogen kan stå på lur, kan dårligt lys også skabe en skummel stemning, der er utryghedsskabende i sig selv. Desuden forbindes defekte lamper også med dårligt vedligehold.

Flere fokusgruppedeltagere oplevede desuden de materialer, stationerne og perronerne ofte er bygget i, såsom beton, metal og glas, som noget, der skaber en kold og trist ’stemning’. Modsat dette er kunst noget, der forventeligt skaber glæde og underholder de ventende på perronen og hermed potentielt afværger konflikter. Både en udstilling af balloner ved Kongens Nytorv metrostation og cykeludstillingen på Østerbro station blev fremhævet som gode eksempler, der forandrer stationen, som noget andet end en vej væk. Også levende planter og rislende vand blev nævnt som tiltag, der kunne gøre stationen mere tiltalende, og gøre passagererne mere rolige.

Passagerpulsen udviklede på den baggrund en række anbefalinger til at øge trygheden på stationer.

  •          Gør det nemt at komme i kontakt med personale på alle tider af døgnet. Ideelt set med synligt personale på stationerne. Men er der ikke personale, butikker eller kundeservicecentre, eller er de ikke åbne i hele driftsdøgnet, bør der være en tydelig henvisning til et telefonnummer, hvor man kommer direkte i kontakt med en medarbejder – uden om telefonsluser, mv. – eller en nødhjælpsknap. Man kan for eksempel lade sig inspirere af Tunnelbanen i Stockholm, hvor der i alle tog er henvisninger til et ’tryghedsnummer’. De eksisterende kontaktmuligheder bør desuden tydeliggøres.
  •          Skab overblik og plads på stationen: Sørg for at skilte, søjler eller lignende ikke begrænser udsigten og øger fornemmelsen af usikkerhed. Dette bør i høj grad være et forhold, som bliver tænkt ind ved ombygning af eksisterende eller etablering af nye stationer.
  •           Skab mere lys. Der skal etableres belysning, så der ikke er mørke hjørner eller passager på stationen og de omkringliggende områder og adgangsveje. Der bør være stort fokus på at få udskiftet defekte pærer hurtigst muligt.
  •          Sæt fokus på rengøring og vedligeholdelse, så der altid er rent og pænt på stationen, og så ituslåede ruder og andet hurtigst muligt bliver ordnet. Rengøringen kan eventuelt også ske i løbet af dagen, så passagererne oplever, at der er personale til stede. 
  •          Gør det nemt at give besked om fejl og mangler via én indgang på tværs af ansvarsområdet. Det skal være tydeligt på stationen, hvor og hvordan passagererne kan få kontakt, hvis de vil melde, at noget er galt eller skal ordnes.
  •          Se på tiltag der kan gøre stationerne imødekommende og spændende via for eksempel kunst, installationer eller udstillinger.
  •          Forsæt det tværfaglige arbejde med at skabe liv på stationerne i form af caféer, butikker, servicetilbud, foreninger og gør dem til en aktiv del af bymiljøet. På stationer i området med sociale problemer bør stationerne og de tiltag, der foretages tænkes sammen med den tværfaglige sociale indsats fx. ved at SSP-medarbejder opholder sig i stationsnære miljøer eller tilbydes lokaler på selve stationen.

 

Vi sender ifølge aftale yderligere bidrag, når ForbrugerrådetTænk har haft afholdt passagerkonference om tryghed på stationer på Christiansborg den 25. maj 2022.

 

Vi står til rådighed for eventuelle spørgsmål.