Høringssvar: Restaurationers adgang til identitetsoplysninger på personer med restaurationsforbud

Justitsministeriet har i brev af 18. juni 2009 (sagsnr. 2009-945-1435) sendt betænkning nr. 1504/2009 om restaurationers adgang til identitetsoplysninger på personer med restaurationsforbud i høring.

Forbrugerrådet imod et centralt gæsteregister

Udvalget anbefaler, at der etableres et centralt privat register med oplysninger om personer med restaurationsforbud. Formålet er at sikre, at en restauration får oplysningen, når en person får et restaurationsforbud. Der lægges op til, at tilslutningen til registeret skal være frivillig for restaurationerne og at de enkelte restaurationer, natklubber og diskoteker ikke bør kunne få adgang til oplysninger om restaurationsforbud eller karantæner, som vedrører andre restaurationer.

Forbrugerrådet anerkender restaurationernes behov for at styrke dørmændenes mulighed for at kunne udelukke ikke-ønskede personer. Det er i alles interes-se, at personer som af politiet har fået pålagt et restaurationsforbud forhindres adgang.

Udvalgets forslag mangler proportionalitet

Forbrugerrådet har dog svært ved at forstå nødvendigheden af, at alle besøgende gæster - dvs. både personer med og uden restaurationsforbud - skal kunne registreres i et centralt register med navn, CPR-nummer, billede og fingeraftryk og mener, at forslaget i høj grad savner proportionalitet.

Desuden er Forbrugerrådet skeptisk overfor planen om, at gæstens oplysninger automatisk videregives til alle andre restaurationer som er tilknyttet det centrale register. Hvis en privat person uden restaurationsforbud én enkelt aften besøger en restaurant, der har valgt at tilslutte sig registeret, havner den pågældende automatisk i den centrale database.

Endelig er det betænkeligt, at det centrale register foruden oplysninger om restaurationsforbud skal indeholde restaurationernes interne oplysninger om personer med karantæne på grund af dårlig opførsel. Én konkret hændelse som ét sted vurderes som uacceptabel registreres altså i den centrale database ud fra et effektivitetssynspunkt. Problemet består dels i, at visse karantæneoplysninger må registreres uden personens samtykke, dels i at grundlaget for karantænen ikke er retligt, men baseret på restaurationens egne kriterier uden klagemulighed etc.

Centrale databaser øger risikoen for misbrug

Udvalget mener ikke, at restauratørerne bør kunne få adgang til oplysninger om restaurationsforbud eller interne karantæner som vedrører andre restaurati-oner jf. Datatilsynets tidligere afvisning af etablering af et ”advarselsregister”.

Problemet er ikke desto mindre at, når så mange private oplysninger kumule-res og lagres centralt, øges risikoen for misbrug automatisk. Det kan være misbrug af oplysninger til markedsføring, flere personer end først antaget får adgang til registreret, der åbnes for søgning på tværs af restaurationerne, personer hindres adgang pga. tekniske systemfejl, kendtes bevægelsesmønster i byen offentliggøres etc.

Selv om det skulle vise sig, at risikoen for misbrug er mindre ved at samle oplysningerne centralt end ved at opretholde eller etablere særskilte registre hos den enkelte restauratør pga. krav om øget it-sikkerhedsniveau, støtter Forbrugerrådet ikke udvalgets anbefaling.

Respekter retten til privatliv

Forbrugerrådet mener, at et kommende lovforslag på området i langt højere grad skal værne om den enkelte borger eller forbrugers privatliv. Privatlivsbeskyttelse - eller privacy - bør være et grundvilkår for al ny teknologi. Det vil sige, at hensynet til at sikre, at visse personer skal udelukkes fra nattelivet, ikke må ske på bekostning af ”almindelige menneskers” privatliv.

Der er ingen tvivl om, at folks privatlivsfølelse er subjektiv, nogle ønsker ikke at oplyse deres CPR-nummer til andre end lægen og banken, andre er helt ubekymrede. Nogle gæster vil føle det krænkende/intimiderende at få taget et fingeraftryk, når de går i byen, andre er ligeglade. Men generelt kan det konkluderes, at den ny teknologi kombineret med den eksisterende lovgivning har åbnet for en glidebane der betyder, at andre i stadigt stigende omfang får råderet over privates oplysninger. I stedet bør man udnytte teknologien til gavn for alle parter og sikre, at forbrugeren bevarer kontrollen over egne informationer.

Ej reelt samtykke eller valgfrihed

Selvom det af betænkningen fremgår, at persondatalovens samtykkekrav skal iagttages i forbindelse med registreringen og den efterfølgende anvendelse af oplysningerne, er det ikke helt klart, hvad det betyder i praksis.

Forbrugerrådet finder det dybt betænkeligt, hvis gæstens samtykke til at afgive personlige oplysninger, som navn, CPR-nummer, fotografi og fingeraftryk - uanset om det er mundtligt eller skriftligt - indhentes i forbindelse med et konkret restaurationsbesøg. Dels må det formodes at gæsten - efter at have stået i kø ofte i følgeskab med venner - har en stor interesse i at komme ind på diskoteket og derfor vil være tilbøjelig til automatisk at samtykke, dels fordi gæster ofte har indtaget alkohol og derfor kan være en position, hvor vedkommende ikke kan gennemskue konsekvenserne heraf.

Forbrugerrådet noterer sig, at det er op til den enkelte restauratør at afgøre, om gæster, som ikke ønsker at lade sig registre, alligevel skal kunne få adgang til restaurationen. Et andet grundvilkår for al ny teknologi bør efter Forbrugerrådets opfattelse være, at beslutningen om at afgive oplysninger til en database skal være valgfri, altså op til den enkelte gæst. Forbrugerrådet finder ikke, at valgfriheden i det konkrete betænkningsforslag er reel. Typisk vil bestemte diskoteker, barer eller natklubber være populære på bestemte tidspunkter og typisk vil flere unge følges ad i byen og gå ind et bestemt sted i en samlet gruppe. Bor man i en by i Nordjylland, hvor udbuddet af diskoteker er begrænset sammenlignet med København, vil et frit valg i forhold til om man vil ind et bestemt sted eller ej, heller ikke være reel.

Integrér privatlivsbeskyttelse i ny teknologi

For at undgå at samfundet tager endnu et skridt i retning af et overvågningssamfund og for at respektere de personer, som ønsker at beskytte privacy, finder Forbrugerrådet, at registreringen skal begrænses til kun at vedrøre relevante data, det vil sige oplysninger om personer med restaurationsforbud. Det vil desuden opfylde restaurationsbranchens egen udmelding om behovet for et ”bølleregister”.

Det må være muligt at undgå, at alle gæster som blot besøger én restauration, der er tilknyttet registeret, automatisk får navn, billede, cpr-nummer og fingeraftryk lagret centralt.

Forbrugerrådet opfordrer derfor til, at man nøje undersøger muligheden for at etablere en fornuftig teknisk løsning, og skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på Teknologirådets igangværende projekt ”Biometri - brug af biometriske løsninger i det danske samfund”.