Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forbrugerrådet støtter de foreslåede ændringer, men understreger at der er behov for en høj grad af beskyttelse af kundeoplysninger i finansielle forhold.

Forbrugerrådet mener, at pengeinstitutter bør være forpligtede til at være loyalt behjælpelige med at udrede sager vedrørende fejltransaktioner m.m.

Forbrugerrådet lægger vægt på, at formålet med at tillade videregivelse af oplysninger er at nedsætte administrationsomkostninger, at oplysninger kun kan videregives til koncernbundne selskaber eller et administrationsselskab, som ikke på nogen måde konkurrerer med eller sælger eller formidler andre produkter.

Forbrugerrådet efterlyser i øvrigt en præcisering i reglerne for prisoplysninger.

Til Finanstilsynet

Forbrugerrådet har den 18. december 2008 modtaget lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.v. i høring med høringsfrist den 7. januar 2009.

Vores bemærkninger fremsendes hermed.

Videregivelse af kundeoplysninger – betalinger m.v.
På trods af at der er behov for høj grad af beskyttelse af kundeoplysninger i finansielle forhold, støtter Forbrugerrådet de foreslåede ændringer. Behovet for ændringer skyldes den meget restriktive fortolkning af de nuværende regler, som sker i Finanstilsynet og som rækker udover den praksis, som anvendes i Pengeinstitutankenævnet, sammenholdt med en støt øget risiko for fejltransaktioner som sker fx ved øget brug af internetbank. I situationer, hvor en forbruger ved en fejl overfører penge til en forkert modtager, og i situationer hvor der er mistanke om uberettiget hævninger af checks eller på en forbrugers konto foreligger der en berettiget interesse i at kunne få oplyst, hvor pengene befinder sig.

Det er afgørende, at der ikke åbnes op for misbrug, og at adgangen til kundeoplysninger alene gives, når der kan dokumenteres en berettiget interesse. Forbrugerrådet finder det i den forbindelse afgørende, at kundeoplysninger ikke videregives førend den relevante kunde selv er orienteret og har fået mulighed for anonymt at rette en eventuel fejl. Ligesom videregivelse slet ikke kan ske, når en person har navne- og adressebeskyttelse.

Efter vores opfattelse skal der ikke blot være en mulighed for videregivelse af oplysninger i forbindelse med sager om fejltransaktioner, der skal samtidig være en pligt til for det relevante pengeinstitut at være loyalt behjælpelig med at udrede sådanne sager. Der er stærke grunde både overfor den som har overført pengene og overfor den, som har modtaget pengene, til at en fejltransaktion korrigeres hurtigst muligt. En frist på 14 dage vil være passende.

Videregivelse af kundeoplysninger  - pensionskasser
Der er behov for meget høj grad af beskyttelse af kundeoplysninger i pensionskasser og forsikringsselskaber, fordi disse selskaber behandler helbredsoplysninger og har en høj grad af indsigt i sine kunders økonomiske situation. Samtidig er det i alle kunders interesse, at omkostninger til administration holdes på et lavt niveau, og at der er mulighed for nedsætte administrationsomkostninger ved at indgå i administrationsfællesskaber.

Forbrugerrådet støtter på den baggrund de foreslåede ændringer. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at formålet med videregivelse af oplysninger er at nedsætte administrationsomkostninger, at oplysninger kun kan videregives til andre koncernforbundne selskaber eller et administrationsselskab, som ikke på nogen måde konkurrerer med eller sælger eller formidler andre produkter end tilfældet er for det selskab hvorfra oplysningerne kommer. De modtagne kundeoplysninger må således ikke kunne bruges i markedsføringsøjemed men alene kunne bruges i forbindelse med håndtering af de produkter, som kunden har i selskabet, hvorfra oplysningerne kommer.

Andelsklasser – investeringsforeninger
Det fremgår af bemærkningerne, at disse regler har til hensigt at sikre produktudvikling og give stordriftsfordele, samt at disse stordriftsfordele antages at komme også detailkunder til gode. Det er Forbrugerrådets opfattelse, at stordriftsfordele allerede i dag i vidt omfang netop ikke kommer detailkunder til gode, men at disse fordele i stedet kommer den finansielle institution til gode, som via sin rådgivning af detailkunder bliver leverandør af kapitalgrundlaget til investeringsforeningen. Dette ses fx ved, at omkostninger i danske investeringsforeninger overordnet set har været relativt konstante trods en markant vækst i forretningsvolumen.

Formelt set er medlemmer af en investeringsforening ejere og har dermed fuld rådighed over foreningen. I realiteten er flertallet af danske investeringsforeninger styret af deres tilhørende banker, med hvem de ofte har navnefællesskab.

De foreslåede regler giver risiko for yderligere svækkelse medlemmernes mulighed for indflydelse. Fx fordi regelsættet for investeringsforeninger kompliceres.

Reglerne bør derfor i givet fald suppleres med en præcisering i reglerne for prisoplysninger, således at en detailkunde, som anbefales at købe et investeringsforeningsbevis – inden der træffes beslutning om køb – skal orienteres om det formidlingshonorar, som investeringsforeningen måtte betale til den, som giver anbefalingen. Formidlingshonoraret skal oplyses i kroner og ører og omfatte både et engangshonorar og en løbende provision.