Service menu

Forbrugerrådet Tænk Dokumentation

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Sundhedsanprisninger på levnedsmidler

Sundhedsanprisninger på levnedsmidler tager ikke etiske hensyn
9. September 2002

Fødevaredirektoratet har med brev af 28. september 2000, j.nr. 5400-4/00, fremsendt "Fagligt grundlag for sundhedsanprisninger på levnedsmidler og forslag til vilkår for deres anvendelse, belyst ved eksempler", med anmodning om eventuelle bemærkninger.

Forbrugerrådet er klar over, at notatet "kun" berører det videnskabelige grundlag for sundhedsanprisninger, men det kan ikke undgåes at notatet rejser en række andre spørgsmål.

Indledningsvis beskrives, at der i dokumentet ikke tages stilling til etiske hensyn i forbindelse med brug af sundhedsanprisninger eller hvor vidt sundhedsanprisninger er en nyttig form for ernæringsoplysning. Det er Forbrugerrådets opfattelse, at netop disse aspekter er umådelig vigtige at inddrage i vurderingen af sundhedsanprisninger og funktionelle anprisninger.

For nærværende findes der - så vidt vides? - ingen autoritative undersøgelser over, i hvilket omfang sundhedsanprisninger kan være eller har været medvirkende til et bedre kostvalg og dermed færre kostrelaterede sygdomme.

Ligeledes findes der heller ingen undersøgelser af, hvordan forbrugerne opfatter de forskellige typer af ernærings- og sundhedsanprisninger. Det er problemstillinger der bør indgå i beslutningsgrundlaget fremover.

Man kan, efter vor opfattelse, ikke tage en så vidtgående beslutning, alene på baggrund af tilstrækkelig evidens og videnskabelig dokumentation, om end denne selvfølgelig er af helt central betydning, for at der ikke skal ske en vildledning af forbrugerne.

Hvad angår den etiske faktor, er Forbrugerrådet mere end forbeholden over for koblingen mellem mad og sygdom. Vil en evt. åbning af denne type anprisninger medføre en ændring af Fødevarelovens nuværende forbud mod at tillægge et levnedsmiddel egenskaber til forebyggelse behandling og helbredelse af menneskelig sygdom?

Forbrugerrådet er endvidere uforstående overfor nødvendigheden af at bruge et så voldsomt ord som "kræftdød" i anprisningen af fisk.

Har man i arbejdsgruppen drøftet muligheden af, at en mindre vidtgående anprisning kunne være tilstrækkelig til at sikre det samme budskab - spis mere fisk?

De foreslåede anprisninger for h.h.v. frugt & grønt og fisk relaterer sig til problemer med for lavt indtag af disse fødevaregrupper, et fælles problem for store dele af den danske befolkning. Det samme er - så vidt vides - ikke tilfældet for D-vitamin og calcium. Har arbejdsgruppen gjort sig nogen overvejelser om det hensigtsmæssige i at sundhedsanprise næringsstoffer, når der ikke er tale om mangeltilstande generelt i befolkningen?

Hvis man ser bort fra anprisningernes karakter, finder Forbrugerrådet det positivt, at de foreslåede anprisninger hovedsagelig sætter de "naturlige" fødevarer som frugt, grønt og fisk i centrum, i modsætning til industriens "behov" for anprisninger af funktionelle / berigede fødevarer.

1000 kr. spørgsmålet her er hvilken afgrænsning der bliver af disse fødevaregrupper, eksempelvis fisk - fiskeolie - fiskeolie i brød - fiskeolie i margarine? eller frugt og grønt som helkonserves - frugt og grønt som ingrediens i diverse produkter? eller hvad med calcium i juice? I forhold til industriens iver efter sundhedsanprisninger kan man forestille sig et meget hårdt pres for at fortolke så bredt som muligt.

Lige som man kan forestille sig anprisninger anvendt "kreativt" på mange typer af produkter, hvis ikke godkendelsen sker med myndighedernes accept. Har arbejdsgruppen i den forbindelse gjort sig forestillinger om en eventuel godkendelsesordning?

Hvad er i øvrigt status for de funktionelle anprisninger i Danmark?