Vedr. høring over udkast til forslag til lov om produktsikkerhed

Forbrugerrådet har modtaget Sikkerhedsstyrelsens brev af 1. juli 2009, j.nr. 644-31-00004 og har følgende bemærkninger.

I regeringsgrundlaget fra 2007 fremgår det, at regeringen vil fremsætte forslag om en styrket produktsikkerhedslov, der kan øge forbrugernes tillid til varernes sikkerhed. Det er med det nye udkast til lov om produktsikkerhed på nogle områder lykkedes rigtig godt, mens loven på andre områder efter Forbrugerrådets opfattelse er blevet svækket kraftigt.

Forbrugerrådet finder især, at det er meget problematisk, at udkastet fjerner tjenesteydelser fra produktsikkerhedsloven uden at der findes særlovgivning, der kan træde i stedet. Vi mener, desuden, at der burde indføres et krav om sporbarhed på produktet, som vil gøre det meget lettere at identificere producenten, og kan desuden have en præventiv effekt. Endelig er Forbrugerrådet imod, at man kan nøjes med en mundtlig orientering om produktsikkerhedslovens manglende gyldighed ved salg af antikviteter og brugte produkter.

Dette, samt Forbrugerrådets bemærkninger i øvrigt til lovudkastet, uddybes i det følgende.

Anvendelsesområde - forbrugerprodukter

Forbrugerrådet kan tilslutte sig, at loven fremover kun bør omfatte forbrugerprodukter frem for, som i dag, ”ethvert produkt”. Det bringer loven i overensstemmelse med produktsikkerhedsdirektivet. Men i og med at der ses en stor migration af professionelle produkter ind på forbrugermarkedet er det afgørende, at der ikke må opstå situationer, hvor produkter beregnet til professionelle, men som i praksis også anvendes af forbrugere, udgør en fare for forbrugerne, uden at der kan gribes ind over for produkterne. Det har derfor været afgørende for Forbrugerrådet, at denne problematik beskrives i bemærkningerne til lovforslaget og at fortolkning af ”…under rimeligt forudsigelige betingelser kan forventes anvendt” forklares, således at producenten ikke kan omgå loven ved blot at hævde, at produktet ikke er rettet mod forbrugerne.

Tjenesteydelser

Tjenesteydelser har hidtil været omfattet af loven og må kun udføres, hvis de ikke indebærer sundhedsfare eller sikkerhedsrisiko for personer eller ejendom, når de i øvrigt udføres under almindelige og sædvanlige sikkerhedsmæssige forholdsregler.

I det omfang en tjenesteydelse viser sig ikke at være sikker, er der i den gældende lov fastsat nærmere regler om oplysningsforpligtelserne for den, der udfører en tjenesteydelse, samt om kontrolmyndighedernes muligheder for at gribe ind over for en farlig tjenesteydelse.

Kontrolmyndigheden kan for tjenesteydelserne bestemme:

• at de kun må udføres med nærmere angivne oplysninger affattet på dansk om de farer, der kan være forbundet med tjenesteydelsen,

• at de ikke må udføres, hvis der til udførelsen er knyttet en fare, med mindre nærmere angivne krav til tjenesteydelsen er opfyldt,

• midlertidigt at forbyde dem udført, mens der gennemføres en nærmere undersøgelse af risikoen, og

• at de ikke må udføres, hvis en af ovennævnte muligheder ikke er tilstrækkelige til at forhindre en fare i at opstå.

I både Norge, Sverige og Finland er tjenesteydelser også omfattet af produktsikkerhedsloven. De finske myndigheder udarbejder løbende sikkerhedsvejledninger for tjenesteydelser, der indebærer en vis risiko og foretager også regionalt aktiv markedskontrol.

Hvis tjenesteydelser som foreslået i udkastet skrives ud af loven, opstår der efter Forbrugerrådets opfattelse et alvorligt hul i det sikkerhedsnet, som produktsikkerhedsloven skal udgøre.

Hvis fx en kosmetolog udfører frugtsyrebehandlinger, og selve udøvelsen af behandlingen (tjenesteydelsen) bevirker, at kunden udsættes for fare, er det Forbrugerrådets opfattelse, at der således ikke vil kunne gribes ind over for tjenesteyderen, hvis ikke tjenesteydelser omfattes af produktsikkerhedsloven. Produktsikkerhedslovens bestemmelser om tjenesteydelser kan således fungere som et sikkerhedsnet. Hvis ikke domstolen finder anledning til at fradømme tjenesteyderen retten til at udøve sit erhverv, så kan reglerne i den gældende lov anvendes som hjemmel til, at myndighederne kan gribe ind og fastsætte krav til, hvordan tjenesteydelsen skal udføres. Derudover giver reglerne mulighed for at informere andre forbrugere om den farlige tjenesteydelse. Disse muligheder vurderes i sig selv at begrunde behovet for at opretholde tjenesteydelser som en del af produktsikkerhedsloven, idet sigtet med loven må være at skabe den størst mulige grad af sikkerhed for forbrugerne.

Råvarer og naturprodukterForbrugerrådet kan tilslutte sig, at råvarer og naturprodukter udgår af lovteksten, men at det i bemærkningerne anføres, at råvarer og naturprodukter, i det omfang de kan forårsage skade på forbrugere, fortsat skal være omfattet af loven.

Fast ejendom

I og med at det under udvalgsarbejdet er blevet forsikret, at den relevante sektorlovgivning allerede omfatter fast ejendom, finder Forbrugerrådet ikke, at det vil være problematisk at tage fast ejendom ud af produktsikkerhedsloven. Erhvervs- og Byggestyrelsen er dog ved at vurdere, om genstande, der ved installering kan have en negativ effekt på fast ejendom, også vil være omfattet af byggelovgivningen. Hvis Erhvervs- og Byggestyrelsen vurderer, at det ikke er tilfældet, bør en regulering snarest ske i sektorlovgivningen.

Antikviteter og brugte produkter

Forbrugerrådet er ikke enigt i, at kravet om skriftlighed udgår og erstattes af begrebet underretning.

Hvis der fortsat stilles krav om skriftlighed for, at produktet undtages fra produktsikkerhedslovens anvendelsesområde, er det nemt for sælger at dokumentere, at loven ikke finder anvendelse. I de situationer, hvor sælger ikke på skrift har oplyst, at der er tale om et brugt produkt, der forudsætter istandsættelse, vil loven altså finde anvendelse. Dermed vil myndigheden kunne benytte lovens indgrebsbeføjelser til at gribe ind over for den sælger, der forsætligt har solgt et farligt brugt eller antikt produkt, uden at give køberen underretning herom. Og der vil ikke opstå bevismæssig tvivl om, hvorvidt der er givet underretning.

Produkter der udføres til et land udenfor EU

Udvalget anbefaler, at der fortsat skal være mulighed for at fastsætte regler om forbud mod eksport til lande uden for EU. Bestemmelsen bør dog ikke hjemle rene nationale forbud, men alene gennemførelse af EU-retlige og andre internationale bestemmelser om eksportforbud i dansk ret.

Lovens beskyttelsesobjekt

Forbrugerrådet kan støtte at ejendom, hvorved forstås løsøre, herunder dyr, udgår som en del af lovens beskyttelsesobjekt.

Det er dog vigtigt for Forbrugerrådet at slå fast, at uanset et produkt som udgangspunkt er henvendt til dyr, vil det forhold, at en forbruger kommer til skade ved håndteringen, kunne føre til, at produktsikkerhedslovens indgrebsbeføjelser finder anvendelse i forhold til producenten. Dette er i tråd med DG SANCOs bemærkninger vedrørende produkter til dyr.

Muligheden for at gribe ind over for produkter, der forårsager skade på ejendom, herunder dyr, reguleres mest hensigtsmæssigt i den relevante sektorlovgivning. Der er derfor i overvejelserne også lagt vægt på, at der i dyreværnsloven er en bestående hjemmel til at udstede regler, der forbyder ejeren af et dyr at anvende et nærmere defineret produkt.

Producenter og distributørers forpligtelser - sporbarhed

Fordelen ved at indføre en mærkningsordning er, at man, når man først har fundet produktet på markedet, altid vil kunne spore producenten, og derved også produktet, da navn og produktreference, vil fremgå af produktet. Forbrugerrådet anbefaler derfor, at der indføres krav om sporbarhedsmærkning på enten produkt eller emballage. Det vil give en højere grad af sikkerhed, hvis relevante kontakt- og produktdata fremgår på produkterne.

Myndighedernes mulighed for at destruere farlige produkter

Forbrugerrådet kan tilslutte sig, at der skal være en hjemmel i produktsikkerhedsloven til at myndigheden kan foretage destruktion

Adgang uden retskendelse

Forbrugerrådet finder ikke, at der er behov for en regel, der begrænser kontrolmyndighedernes adgang uden retskendelse til situationer, hvor der er en formodet risiko for fare. Det skyldes, at myndighedernes kontrolvirksomhed altid vil skulle udøves under hensyn til proportionalitetsprincippet.

Myndigheden kan have et behov for at udføre kontrollen som fysisk kontrol frem for fx som dokumentationskontrol, at føre kontrollen i ikke offentligt tilgængelige frem for offentligt tilgængelige lokaler og selv at udtage prøver hos producenten frem for hos detailleddet.

Det skal også være muligt i forbindelse med et markedsovervågnings-program at få adgang til ikke offentligt tilgængelige lokaler for der at udtage produkter til test. På samme måde vil bestemmelsen kunne finde anvendelse over for internetvirksomheder, uden der nødvendigvis er en formodet risiko for, at virksomheden sælger et konkret farligt produkt, når virksomheden i øvrigt sælger produkter, som der, efter markedsovervågningsprogrammet, skal føres kontrol med.

Myndighedernes mulighed for at foretage indgreb

Forbrugerrådet støtter, at myndighederne får mulighed for at destruere produkter, i det omfang det vurderes at være nødvendigt.

Nye handelsformer

Forbrugerrådet er enigt i, at loven fortsat skal finde anvendelse på samtlige handelsformer, og at det i lovens bemærkninger præciseres, at loven finder anvendelse uanset handelsformen.

Effektive og præventive sanktioner

Forbrugerrådet kan i høj grad støtte, at det kommer til at fremgå af bemærkningerne til den nye lov, at de sanktioner, der fastsættes i medfør af loven, skal afspejle overtrædelsens karakter. Der ligger heri et ønske om, at der fx lægges vægt på den farlige situation, som regelovertrædelsen har medført, gentagen overtrædelse af reglerne og virksomhedens omsætning. Bøden skal således have en størrelse, der har en reel præventiv effekt.

Oplysning til forbrugerne

I forbindelse med gennemførelsen af direktivets artikel 16 finder Forbrugerrådet det meget vigtigt, at det præciseres, hvilke oplysninger om farlige produkter offentligheden skal have. Målet er at skabe større klarhed over, hvilke oplysningsforpligtelser der påhviler myndighederne, og dermed også hvilke oplysninger forbrugerne kan forvente. Det bør overvejes fra sag til sag, hvordan oplysningerne bedst kan formidles. De oplysninger, der altid skal gives, fx beskrivelse af risikoen ved produktet, bør dog gives på ensartet måde.

Det bør desuden drøftes i produktsikkerhedsnetværket for produktsikkerhedsmyndighederne, hvordan oplysningerne kan formidles bedst muligt.