Service menu

Forbrugerrådet Tænk Dokumentation

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Hold da helt madfest! - Guide til at holde en madfest i et boligområde

Forbrugerrådet Tænk gennemførte i 2015 tre madfester i samarbejde med medarbejdere og beboere i forskellige boligområder. Vi står bag denne guide skrevet af Frugtformidlingen, antropolog Majken Hviid og bysociolog Simon Mertner Vind.
1. Februar 2016

Idéen var og er enkelt: At samle en stor gruppe mennesker til en dag, hvor de laver mad, snakker, spiser og hygger sig sammen.

Formålet var dobbelt: At styrke sammenholdet blandt beboerne og samtidig give dem nye idéer og kompetencer til at lave billig og velsmagende hverdagsmad med sæsonens danske grøntsager.

Guiden er især tænkt som en praktisk hjælp til medarbejdere i boligforeninger og helhedsplaner. Den rummer masser af helt konkrete tip til, hvordan man får det bedste ud af en madfest – og gode råd om, hvad man som arrangør skal være særlig opmærksom på. Men guiden kan selvfølgelig ikke tage højde for alle de gode idéer eller særlige omstændigheder i netop jeres forening.